VÆLG BIL PÅ DEN MÅDE, DER PASSER DIG

Billån, kørselsgodtgørelse eller erhvervsleasing?

Guide til din virksomheds næste bil

Billån, kørselsgodtgørelse, erhvervsleasing eller en af de nye fleksible leasing-løsninger? Når virksomhedens mobilitetsbehov skal opfyldes, er der mange muligheder. 

Du kan vælge bil på mange forskellige måder.

Kontant køb, hvilket dog kræver en større binding af virksomhedens midler, og som gør det mere vanskeligt at justere op og ned efter behov.

Billån omfatter samme udfordringer som det kontante køb, men frigiver en del af virksomhedens kapital, mod en rentebetaling.

Det er også muligt at udbetale kørselsgodtgørelse til virksomhedens ansatte, mod at disse stiller egen bil til rådighed for virksomheden.

Erhvervsleasing kan også være en mulighed. Her binder virksomheden ikke kapital i bilen og har samtidig mulighed for at op- og nedjustere efter behov. Erhvervsleasing indebærer også stor budgetsikkerhed.

Læs mere om de forskellige måder at løse virksomhedens mobilitetsbehov på nedenfor!

Billån

Biler kan købes i alle prisklasser. Det kan virke naturligt at låne pengene, købe bilen, og afdrage indtil virksomheden ejer bilen, eller den bliver solgt.

Det kan være attraktivt at finansiere bilen, og langsomt afdrage på bilen som virksomhedens aktiv. Herudover kan et billån også anvendes til køb af brugte biler, hvilket kan være en fordel for virksomheden. 

Når en virksomhed ejer sine biler, er der ingen kilometerbegrænsning, hvilket ofte er et element i en leasingaftale. Her kan virksomheden køre så langt den ønsker, uden at skulle stå til regnskab over for et leasingselskab. 

Når virksomheden ejer
Der er en række ting at huske på, når virksomheden vælger at eje en bil. Der er blandt andet udgifterne til selve lånet, bilens værditab samt reparationer og andre uforudsete udgifter. Den generelle vedligeholdelse af bilen er også værd at notere sig, da alt fra dæk til olie skal skiftes af og til. Dette gør sig især gældende ved køb af en brugt bil. 

Virksomhedens behov ændrer sig
Når der er travlt, kan det være nødvendigt at have flere biler. Det kan dog være besværligt, hvis virksomheden skal tage stilling til at låne og købe biler med kort varsel. Samtidig begrænser ejerskabet af en bil også virksomhedens mulighed for at minimere udgifterne, i perioder hvor det kan være nødvendigt. 

Det kan altså være noget sværere at justere virksomhedens bilflåde, når virksomheden vælger at købe bilerne. 

Kørselsgodtgørelse

Når virksomhedens ansatte stiller sin egen bil til rådighed for virksomheden, udbetaler virksomheden som oftest en skattefri kørselsgodtgørelse til den ansatte. Denne sats er 3,56 kr. per kørte kilometer i år 2019 - op til 20.000 kilometer. 

Minimalt behov
Det kan være en fordel, såfremt den ansatte er i besiddelse af egen bil, og har et meget begrænset kørselsbehov for virksomheden. Hvis den ansatte eksempelvis kører to årlige ture á 100 kilometer for virksomheden, vil virksomheden udbetale 712 kr. i kørselsgodtgørelse. Det får man altså ikke meget bil for - hverken ved køb eller leasing. 

Fordelen for virksomheden ved denne løsning læner sig op ad fordelene ved at erhvervslease. Virksomheden fraholdes nemlig alle udgifter der er forbundet med at eje, servicere og vedligeholde en bil. 

Erhvervsleasing

Erhvervsleasing kommer i mange forskellige former. Fælles for alle leasingaftaler er dog, at virksomheden ikke ejer bilen, og således forpligter sig mindre - mod en månedlig leasingydelse. 

Hvad er førstegangsydelse?
Førstegangsydelse er et beløb der opkræves i nogle leasingaftaler, som betales af leasingtager, og som ikke betales tilbage. Det kan omskrives til en salgs buy-in

Frihed
En række leasingaftaler tilbyder en vis frihed. Med Corporate Flex-konceptet er der kun 30 dages binding, hvorefter aftalen kan opsiges med 1 dags varsel. Derfor 'Flex'. 

Den frihed tillader virksomheden at tilpasse sin flåde til virksomhedens mobilitetsbehov - og ikke mindst kun at betale for de biler, der er behov for! 

Ulemper
Virksomheden betaler en højere månedlig ydelse, end en leasing aftale på 3 eller 5 år. For virksomheder der kender sit behov de næste 3 eller 5 år, kan det altså være en bedre økonomisk beslutning, at vælge en lang leasingaftale. 

Leasingaftaler indebærer oftest en kilometerbegrænsning, og virksomheden skal derfor betale for at have kørt flere kilometer. 

Corporate Flex

Corporate Flex er det fleksible alternativ til at lease eller at eje bilen selv. Skal du bruge en firmabil fra 30 dage og opefter, så er Corporate Flex det rette valg for dig.

Hvad er Corporate Flex?
Med Corporate Flex opnår du maksimal fleksibilitet i din virksomheds flåde. Her kan du skalere op og ned efter behov, og efter 30 dage kan du aflevere når det passer dig. Corporate Flex byder på et bredt udvalg af biler, og du får tilknyttet en rådgiver, som tager sig af dig, og kender din virksomhed. 
 

Du kan læse mere om Corporate Flex og komme i kontakt med en af vores rådgivere lige her.

Beskatning af fri bil

Download skatteberegneren her

Få overblik over skatteudgifterne ved firmabil.